Vil du være Murer? - Se mere om uddannelsen til Murer ...
  • 12 years ago
Læs mere om Mureruddannelsen her:
http://www.selandia-ceu.dk/Selandia/Uddannelser/Fagskolerne/Bygge_og_Anl%C3%A6g/Murer.aspx

Uddannelsen til murer giver en grundlæggende viden om husbyggeri.

En murer bygger og vedligeholder huse af sten. En vigtig del af arbejdet går ud på at kunne læse en arbejdstegning og bygge et hus nøjagtigt derefter.

Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. På skolen får du undervisning i fag som murerteknik, fliseteknik, digitalt byggeri, tegning og systemstillads.
Du skal også have fag som matematik, arbejdsmiljø samt byggeri og samfund.

Som murer lærer du om de forskellige materialer, at læse arbejdstegninger og at sætte stillads op. Du lærer også at tegne arbejdstegninger, at varmeisolere og at arbejde med tagsten.

En murer kan arbejde som ansat hos en murermester eller starte egen virksomhed. Efter endt uddannelse kan du også arbejde som flisemontør.

Du kan også vælge at videreuddanne dig til byggetekniker og bygningskonstruktør.

Hvis du er interesseret i blive murer kan du kontakte Birte Jæger på telefon 58 56 71 01 eller mail bjza@selandia-ceu.dk