Croods En ny tid Film - I biografen 3. december

  • 3 years ago
Croods En ny tid Film Trailer - I biografen 3. december

Familien Croods har overlevet alskens farer og katastrofer, alt lige fra livsfarlige, forhistoriske dyr og at deres datter blev smaskforelsket i en ny kæreste. Men nu står de over for en ny udfordring, der vil ryste deres lille flok i dens grundvold og få dem til at genoverveje alt, hvad de har troet på: en anden familie.

Familien Croods skal finde et nyt sted at leve. Så verdens første forhistoriske familie begiver sig ud i verden på jagt efter et mere sikkert sted at bo. Da de finder et idyllisk, indhegnet paradis, der opfylder alle deres behov, tror de, at alle deres problemer er løst ... bortset fra én ting.

Der bor nemlig allerede en anden familie: Bedrested (med tryk på ""bedre"") – som med deres overdådige træhus, fantastiske opfindelser og kunstvandede marker med friske råvarer - er et par trin over familien Croods på den evolutionære stige.

Familien Croods bliver verdens første overnattende gæster, men der går dog ikke lang tid, før der opstår spændinger, som hurtigt når kogepunktet. Netop som det ser allerværst ud, sender en ny trussel de to familier ud på et episk eventyr uden for det beskyttende hegn. En rejse som lærer dem til at acceptere hinandens forskelle, finde styrke i fællesskabet og skabe en fremtid sammen.

“The Croods – En ny tid" er instrueret af Joel Crawford. Han har arbejdet på en lang række DreamWorks Animation film, bl.a. ”Trolls” og ”Kung Fu Panda”-serien. Filmen er produceret af Mark Swift (“Filmen om Kaptajn Underhyler” og “Madagascar 3”).