Ulovlig medicin og behandling i USA: Borgmester ramt af borrelia - TVMV 09-09-2018
  • 6 years ago
I 2013 blev Ikast-Brandes borgmester, Ib Lauritsen, bidt af en flåt. Han fik akut behandling, men her fem år efter er han stadig syg ind imellem. Ifølge borgmesteren kan det danske sundhedssystem ikke tilbyde behandling af sygdommen – de mener ikke, at han har følger af borrelia. - Den arrogance, der er i det her – tenderende afstumpethed i forhold til at hjælpe, den er så markant, at det er nødt til at være en politisk beslutning, der siger at det her er forkert, mener Ib Lauritsen.


Ulovlig medicin og behandling i USA: Borgmester ramt af borrelia
Ib Lauritsen mener, at han er ramt af borrelia. Det mener de danske sundhedsmyndigheder dog ikke. Derfor køber han ulovlig medicin og opsøger behandling i USA.

I 2013 blev Ikast-Brandes borgmester, Ib Lauritsen, bidt af en flåt. Han fik akut behandling, men her fem år efter er han stadig syg ind imellem.
Ifølge borgmesteren kan det danske sundhedssystem ikke tilbyde behandling af sygdommen – de mener ikke, at han har følger af borrelia.

- Det er sådan noget med hovedpine, udsæt på mit bevægeapparat og nervesymptomer. Hvis jeg så tager antibiotika, så går det væk, forklarer Ib Lauritsen.
Ifølge borgmesteren kan det danske sundhedssystem ikke tilbyde behandling af sygdommen – de mener ikke, at han har følger af borrelia. Derfor er den antibiotika, han tager, ulovligt importeret.

I de senere år har en lang række patienter med symptomer på borrelia været overladt til egen behandling med antibiotika.
- Det hjalp på stedet. Det hjalp på to dage, så havde jeg det fantastisk igen, forklarer Ib Lauritsen om brugen af antibiotika.
Selvmedicineringen med antibiotika er dog et problem ifølge myndighederne. Det skyldes blandt andet frygten for, at bakterierne skal blive resistente.

”Jeg har faktisk utrolig nemt ved at skaffe den lillebitte smule, jeg skal bruge for at holde mig selv stabil” - Ib Lauritsen.

- Vi har resistensproblemer, som bliver værre og værre, men alt medicin kan også have bivirkninger, siger Thomas Bjarnsholt, der er professor ved Institut for immunologi og mikrobiologi, Københavns Universitet.

Problemet for Ib Lauritsen og de andre patienter er, at de er havnet mellem to stole. Det har symptomer på borrelia, men sundhedsmyndighederne siger, at det ikke er borrelia.

- Den arrogance, der er i det her – tenderende afstumpethed i forhold til at hjælpe, den er så markant, at det er nødt til at være en politisk beslutning, der siger at det her er forkert, mener Ib Lauritsen.

Tidligere har Dansk Folkeparti forsøgt at få sundhedsministeren til at hjælpe patienterne – uden held. Sundhedsstyrelsen har heller ikke vist vilje til at ændre praksis.

- Det synes jeg er en skam, at man ikke prøver at udvide det lidt og siger, lad os nu lytte til de mennesker, det drejer sig om. Lad os se, hvordan vi kan gøre det her bedre, siger Liselott Blixt, Formand, Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, DF. https://www.tvmidtvest.dk/artikel/ulovlig-medicin-og-behandling-i-usa-borgmester-ramt-af-borrelia