Thomas Uhrskov's datter kæmpede i flere år med borrelia - TV2 Go' aften Danmark 11-10-2016

  • 7 years ago
TV 2-vært om datters sygdom: Lægerne havde opgivet Sally
Thomas Uhrskov's datter kæmpede i flere år med en sygdom, som de danske læger nægtede at teste hende for.

I en kronik i Berlingske http://www.b.dk/kronikker/fjernsyn-med-bivirkninger fortæller tv-manden Thomas Uhrskov om sin datters lange sygdomsforløb, der endte med, han måtte tage sagen i egen hånd.

Thomas Uhrskov, der er mest kendt for sine ski-programmer på TV 2, fortæller, at syv forskellige læger herhjemme nægtede at teste datteren Sally for infektionssygdommen borrelia, selvom hun havde symptomerne.

Deres diagnose på Sallys enorme søvnbehov var i stedet 'uforklarlig narkolepsi' - en uhelbredelig søvnsygdom. Det viste sig senere, at være forkert.
Faldt i søvn i busser

Teenagedatteren var gået fra at være en pige, der gerne stod op klokken fem om morgenen for at hygge sig, til at sove 15-16 timer i døgnet.

"I begyndelsen forsøgte vi at ignorere sygdommen væk. Vi tænkte, at trætheden og sortsynet var noget pubertets-halløj, måske var hun bare lidt forkælet. Måske skulle hun bare tage sig sammen. Så hun tog sig sammen. Fik job, faktisk to, og en dele-lejlighed på Nørrebro tæt på de hippe caféer og det pulserende ungdomsliv. Men det var et liv, hun ikke deltog i. Hun arbejdede og sov. Og når hun ikke arbejdede, faldt hun i søvn i busser og tog", skriver Thomas Uhrskov i sin kronik.
Måtte fjerne sakse og skarpe knive

Datterens nye liv holdt ikke. Hun måtte opgive job og lejligheden og flyttede - som 19-årig - hjem igen.

Symptomerne blev værre. Sally kunne ikke tåle høje lyde og når familien var samlet under aftensmåltiderne sad hun iført hørepropper eller hovedtelefoner. Overhørte hun de andres synke- eller bøvselyde, eksploderede hendes verden.

"Skrigende kastede hun sig med hovedet først ind i væggen, eller bankede hovedet hårdt i bordet, indtil jeg kastede mig over hende og holdt hende fast. Vi fjernede sakse og skarpe knive," skriver Thomas Uhrskov.
Omvej for at blive rask

I to år sov datteren 15-16 timer i døgnet. Når hun ikke sov, var hun i smerter og uden lyst til livet, fortæller Thomas Uhrskov, der fortsatte med at kæmpe for datterens helbred.

"Lægerne havde opgivet Sally, men vi gravede vi os ned. Vi blev de pårørende, jeg fornemmer, at de lægelige autoriteter hader. Vi gik på nettet og læste," skriver han.

En læge fra omgangskredsen der fik arrangeret en dansk borrelia-test. Resultatet blev sammenholdt med undersøgelser foretaget i Tyskland og endelig var diagnosen klar: Sally havde borrelia.
Rask igen

I dag er Sally rask. Men kun efter en omvej uden om det etablerede danske sundhedssystem.

"Med lægevenners hjælp og lidt fifleri, lykkedes det os at få fat i den nødvendige medicin. 42 piller om dagen i måneder. Med ugentlige blodprøver og EKG-undersøgelser som sikkerhedsventil holdt vi vejret, mens Sally slugte håndfuld efter håndfuld", skriver Thomas Uhrskov.

Han kritiserer det danske sundhedssystem, som han mener, bruger urimeligt mange kræfter på at fastholde syge folk i uhelbredelige diagnoser, som måske ikke passer. Læs hele kronikken her: http://www.b.dk/kronikker/fjernsyn-med-bivirkninger

Læs også: Thomas Uhrskovs datter bare sov og sov, men lægerne ville ikke teste for Borrelia - så tog de til Tyskland http://www.bt.dk/nyheder/thomas-uhrskovs-datter-bare-sov-og-sov-men-laegerne-ville-ikke-teste-for-borrelia-

Læs også: Tv-værts datter var alvorligt syg: Her er hemmeligheden, som lægerne ikke måtte fortælle familien http://www.bt.dk/danmark/tv-vaerts-datter-var-alvorligt-syg-her-er-hemmeligheden-som-laegerne-ikke-maatte-f

Se dokumentaren "Snyd eller Borrelia" - TV2 Dokumentar 29-09-2016 http://www.dailymotion.com/video/x5wmo9a

Se også: 'Something is rotten in the state of Denmark' (Documentary) - 2016 http://www.dailymotion.com/video/x5wf0r2

Se også: Borreliabehandling i Danmark - Dokumentar (2012) http://www.dailymotion.com/video/x5wivsq

Se også: Flåten - Den moderne vampyr (2014) http://www.dailymotion.com/video/x58o3yr